Vejen til balance
RegistreretAlternativBehandler
Bindevævet
Bindevævet er dét væv, der gør huden elastisk og stærk, gør leddenes bevægelser lette og fjedrende og som omslutter de enkelte muskler, således at der skabes gode muligheder for frie bevægelser i mange forskellige stillinger.
Usmidigt bindevæv kan opstå igennem stød- og faldtraumer, der skubber til musklernes indbyrdes balance, således at de begynder at trække skævt og skabe et vægtbæringsmønster, der kan føles som en alt for stram våddragt, der trækker kroppen væk fra sine naturlige bevægelses-akser.
For hurtigst muligt at komme på benene igen og komme videre bliver disse ubalancer i kroppen ofte negligeret og fortrængt.
Når så dagligdagen er begyndt at fungere igen, dukker ubalancerne op til overfladen, og smertesignalerne fra de overspændte bindevævs-områder melder sig igen.
De mange smerteoplevelser belaster hverdagen i forhold til fysisk formåen og generel udholdenhed.
Manglende smidighed i kroppens bindevæv kan være årsag til mange kropslige smerter, der ikke tidligere har kunnet findes en grund til.
Ved at opløse og give opmærksomhed til fortrængte forsvarsspændinger i kroppen kan bindevævet gøres smidigt igen.
Traditionelt har bindevævet været betragtet som støttevæv uden særlig mange smertereceptorer, men med hel ny viden erkendes det i dag, at kroppens bindevæv er fyldt med smertereceptorer, som derfor kan være årsag til rigtig mange stress-alarmer, der belaster og forstyrrer den mentale ro og den kropslige hvileevne.
Copyright © All Rights Reserved.